✨ HJÆÆÆLP! 🎄 Vores julehule er gået helt bananas!
Risengrøden er forvandlet til hoppende slimmænd med nissehuer 🤯 – de springer OP af gryden som popcorn. Vi aner ikke, hvordan det kunne ske… vil du hjælpe os med at lave den HELT rigtige risengrød? 🍚🎄 Opskriften finder du længere nede på siden – men psst… husk at tage en voksen med i køkkenet (ellers hopper grøden måske afsted med dig😜).
Kh Maja, Mingus og BinGO

🎅✨ HEEEJ, det er mig – Vipsen! ✨🎅
Hi hi hi… I troede vist, I bare skulle lave helt almindelig risengrød? 😇
Men jeg kunne altså ikke lade være… jeg har fundet koderne til denne webside og lavet lidt ballade i opskriften – hi hi!
Nu skal jeres grød ikke længere bare hvid og kedelig – næ nej, den er blevet til en MAGISK, FARVET julegrød! 🌈🍚
Hvilken farve mon jeres grød får? Rød som nissens hue? Eller måske helt blå som en kold vinternat? 🤔
Hehehe! 🤭
✨ Nissekram og tryllestøv fra mig Vipsen 🎅🌟
Det skal i gryden (2 personer):
🍚 2 dl grødris (pas på, risene ikke hopper ud af gryden – jeg har prøvet at skræmme dem, men de blev bare til grød 🤭)
💧 5 dl vand (ikke vandet fra din tandbørstning, det smager skørt!)
🧂 Et lille nip salt (men ikke for meget – så smager det af saltvand fra havet🤪)
🥛 9-10 dl mælk (sødmælk = ekstra nisse-blød grød)
Meeeen ho-ho-ho, små venner! 🎅✨ Vi er slet ikke færdige endnu! Nu skal grøden nemlig trylles om til en HEL skør og farverig farve! Men pas nu på… nogle gange kan den smage lidt… “nisse-skørt”! 😜
Hvis du tør, kan du prøve dig frem med fx:
Farvet trylleri:
🔴 Rød: rødbede- eller jordbærsaft – pas på, det kan farve næsetippen!
🔵 Blå/lilla: blåbærsaft – nisseblå er min yndlings!
Og hvis det hele driller… så kan du bare fikse en flaske frugtfarve fra supermarkedet 😇
Men hvis du bedst kan lide den hvid som sne og HELT uden nissedrillerier, så er det sådan, vi nisser elsker den allerbedst – mums😜
🧈 Og ju-hu, så er det bare en ordentlig sne-drys af kanelsjov efter grøden er helt færdig og en lille nisseklat smør på toppen.
🍴 Sådan tryller du grøden frem (ca. 35-40 minutter)
Kog risene op
Hæld vand og ris i en gryde, tilsæt lidt salt og kog i 2-3 minutter.
😏 Jeg prøvede engang at koge dem i pebernødder – det blev altså noget værre rod!
Tilsæt mælk
Hæld mælken i og rør rundt. Lad det småsimre ved lav varme i ca. 30 minutter, indtil grøden bliver tyk og cremet. Rør jævnligt, ellers brænder det fast – og så lugter hele hulen!🤭
Del og farv grøden
Når grøden er færdig, deles den op i små skåle – én til hver farve. Tilsæt en lille smule frugt- eller grøntsagsfarve og rør rundt (men husk det kan smage meget skørt)🌈
Server med pynt
Top grøden med drys: kanel, sukker, rosiner, frugt, krymmel eller små stjerner (jeg har engang tabt en nissehue ned i en skål – det var ret pyntet, men ikke særlig spiseligt).
💡 Nissetips:
1. Brug evt. gummihandsker, hvis I bruger stærkt farvede safter – ellers går I rundt med blå fingre som mig i flere dage!
2. Rødbedesaft giver den flotteste røde grød, men kom det i til sidst – så holder farven bedst (ellers bliver det til lyserød nissegrød).
Wupti

Hør hov! Maja, Mingus og Bingo sidder og vipper på deres nissetæer af spænding!
De er nemlig SÅ jule-nysgerrige efter at se, hvad du har lavet. Hovsa! 😄
Tag et billede af det (sammen med en voksen) og send det til dem i en privatbesked på Facebook eller Instagram (ikke i en e-mail). Når du gør det, ryger dit billede direkte ned i deres magiske julesæk 🎄🎁 – og måske, MÅSKE! – bliver netop DIT billede vist i JuleHulen i næste afsnit på deres YouTube-kanal. Sejt, ikke? 🤩
Og husk! Det behøver ikke være dagens opgave, du sender ind. Det kan også være en opgave f.eks. fra sidste uge… Alle billeder ryger i julesækken 🎅✨
Og psst… de prøver at nå at svare ALLE, der skriver – for de elsker at få julehilsner fra jer ❤️
